E cigaretter bliver accepteret af flere og flere
Der er efterhånden rigtig mange mennesker, som er begyndt at ryge på e cigaretter. Du kan næsten ikke være i et selskab, uden at der er en ryger til stede, som er begyndt at ryge på disse elektriske vidundere. Der tegner sig et tydeligt billede af, at e cigaretter bliver godtaget af flere og flere personer. I starten var folk lidt skræmte af den nye gadget, da de ikke rigtig kunne forholde sig til. Det var jo nyt og anderledes, og derfor er vi mennesker lidt bange for det pr. automatik. Når vi ikke ved, hvad det er, eller hvad det kan, så vil vi hellere bare smide det væk og holde os til det velkendte.
Men så fandt man hurtigt ud af, at e cigaretter rent faktisk kan hjælpe rigtig mange mennesker med at blive røgfrie. Og hvis vi kan få vendt en masse mennesker til at smide de normale cigaretter på hylden, og skifte over til e cigaretter i stedet for, så er vi nået rigtig langt for den danske sundhed i samfundet. Dog kan vi risikere at miste en del penge på afgifterne, som er på alle slags smøger eller tobak, lige meget hvilken slags du efterspørger. Og hvis der bliver købt færre smøger, så ryger der også færre penge i statskassen via de afgifter, som der nu engang er på smøger.
Så det er absolut fantastisk, at e cigaretter bliver accepteret af flere og flere. Så giver det os ligesom et lys for enden af tunnellen, hvor vi måske kan ende i et samfund, hvor der ingen rygere af. Vi skal ikke sidde her og være efter rygerne. Det er for barnligt, og den sang har vi snart sunget så mange gange. Så nej, lad os hive det op på et konstruktivt niveau, og lade os glæde os over, at vi har muligheden for at gøre Danmark til et sundt samfund. Så lad os bare nyde dette moment, og lad os håbe på at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
Dog tror jeg desværre, at der går noget tid, før vi ser alle landets borgere gå rundt og benytte sig af e cigaretter. Dog ville det være et fantastisk syn, og vi vil jo så bare begynde at tjene penge ind af andre kilder, i stedet for kun at fokusere på hvor mange afgifter vi mister på cigaretterne. Der vil komme et nyt og kæmpe marked for e cigaretter, og igennem der vil der jo også komme skat, moms osv. Så det vil ikke være helt dårligt, hvis vi kunne få nogle selskaber til at ligge og slås om at have de billigste priser, i stedet for at have staten til at sidde som monopol på rigtige smøger, og hive penge ind på afgifterne. Derudover vil vi jo også spare penge i hospitalssektoren, da der ikke ville være lige så mange, som skal på hospitalet grundet røg.
For at komme med en afsluttende bemærkning, så håber jeg, at du også er åben overfor e cigaretter, og du støtter op om folk, som begynder at trappe ned på rigtige smøger og i stedet ryger på en e cigaret. Det er vigtigt, at folk på vej mod et rygestop får rigtig god opbakning hele tiden, så de har noget, der kan motivere dem og sparke dem hårdt bag i.
Skriv et svar