El cigaret – et godt alternativ
Denne her artikel kommer til at blive en lille opfordring til de mange forældre derude, som udover at have et fuldtidsjob som mor eller far, måske også har en deltidsstilling som rygere ved siden af. Det er der stadig utroligt mange forældre, der har, og jeg synes selv, at det virkelig er en skam, at vi pr. dags dato stadig har så mange rygere, når vi er kommet så langt indenfor videnskaben, og når man virkelig kan se, hvilke skader vi tager af at være faste rygere. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke har gjort noget ved det her problem noget før.
Men for at vende tilbage til opfordringen til forældrene, så må det virkelig være, at I skal lægge smøgerne på hylden så hurtigt som muligt. Hvis I ikke kan undvære det daglige fix af nikotin i lungerne og i blodet, så kan i benytte en el cigaret, som virker fantastisk til at stoppe rygetrangen. Så hvis du allerede måske har en el cigaret liggende, så vil jeg helt klart anbefale dig, at du begynder at tage den i brug igen med det samme, så du kan komme i gang med dit rygestop. Stopper du med at ryge, så gør du ikke bare dig selv en tjeneste, men så sandelig også dine børn.
Prøv at tænk på et scenarie, som dine børn måske kunne komme ud for. Prøv at overvej, at du er i risikogruppen for at få lungecancer, og dermed formodentlig dø i en tidligere alder, end du ville have gjort, hvis du ikke havde røget. Tænk på hvordan det må være for dine børn at miste sin mor eller far som unge, og bare sidde og kigge på dig, mens du ligger på hospitalssengen eller i kisten. Jeg har selv prøvet at kigge på en af mine forældre ligge på den måde, og det er bestemt ikke noget, som jeg vil anbefale til nogen som helst.
Min far tænkte ikke over, at han røg. Men jeg skal da love dig for, at det bestemt ikke var noget kønt syn, da han en dag for et par år siden døde af at have røget i så mange år. Hvis det er det samme, som du er på vej imod, så kom dog for søren i gang med en el cigaret i stedet for. På den måde vil du spare dine børn for at skulle sidde og kigge på dig, mens du lige så stille sover ind i en alt for tidlig alder. Det kan i hvert fald aldrig anbefales, og det er bestemt ikke sjovt for de efterladte, som man har ladet være tilbage på jorden.
Så hvis du gerne vil nå at se dine børn vokse op, så stop dog med at ryge. Ikke til nytår, ikke på din fødselsdag, ikke i morgen. Stop lige nu, ellers vil det aldrig nogensinde lykkes for dig at stoppe med det skidt. Og det er aldrig for sent at få sådan et wake up call, som du lige har fået. Så kender du nogen, der kunne have brug for et lignende spark i røven til at stoppe, så kom i gang og giv dem det.
Skriv et svar